FBhidden

CASE: Pixizoo TV reklame og SOME film

Lykke Schultz
Lykke Schultz
Projektkoordinator - Partner

CASE: Pixizoo TV reklame og SOME film

Vi bliver tit spurgt: “hvor lang tid tager det at producere en reklamefilm?”. Til det kan vi blot svare, at det tager aldrig længere tid end vi har…… Eller sagt på anden måde: Nogle gange tager det nogle måneder, og andre gange går det vildt hurtigt.

En af de “Vildt hurtige” reklamefilmsproduktioner vil jeg fortælle om her:

Vi havde i noget tid været i dialog med Pixizoo. De ønskede nogle reklamer der skulle køre på deres forskellige sociale platforme. Pixizoo er en webshop der forhandler udstyr til mindre børn og deres forældre. De har en super stærk profil på forskellige sociale medier, og kører allerede små hjemmeproducerede film og online auktioner med stor succes.

Nu kontaktede de os igen, fordi de havde fået mulighed for at køre en TV reklame. Udfordringen var bare, at det var onsdag den dag de ringede, og reklamen skulle uploades til TV2 den efterfølgende tirsdag aften….

Produktionsprocessen

Men hvor der er en vilje, er der en vej!

Vi mødte op ved dem torsdag formiddag, Morten Videofotograf og jeg, Lykke/producer. Vi “ping-pongede” og havde en god brainstorm. Ud fra deres tidligere videoer og opslag på sociale medier, vidste de at en genre de havde succes med, var: “Du ved du er mor, når…..”

Vi vedtog derfor at filmen skulle bestå af en række sekvenser baseret på denne sætning, og skulle være situationer der med et glimt i øjet gav identificerbare øjeblikke til målgruppen – Mødre til børn på 0-5 år.

Herefter gik der Olsenbanden i den….

Vi skal bruge:

Et barn, en mor, et hus, nogle produkter, noget morgenmad osv. HELDIGVIS havde kunden selv adgang til det hele, så vi denne pressede proces undgå at skulle caste statister og have rekvisitør mv på.

Herefter hævede vi mødet, og drog hver til sit, med en aftalt om at tales ved hen på aftenen, og mødes kl 8 næste morgen, klar til optagelse.

Drejebog, skudliste og formatvalg

Eftermiddagen gik for mit vedkommende, (Lykke producer) med at sætte ord på de forskellige situationer vi skulle filmatisere, samt få overblik over hvilke lokationer, samt rekvisitter der skulle bruges til dem.

Jeg fik skrevet en speak ned, som jeg sendte til Pixizoo. Herefter lavede jeg en liste med de forskellige versioner vi skulle tænke filmen ind i:

  • 1* TV reklame – 20 sekunder 16:9, 4K
  • 1* Facebook/Instagram feed, fuld længde 1:1, 1080*1080
  • 2*Facebook/Instagram feed, 30 sek 1:1, 1080*1080
  • 1*Youtube fuld længde 16:9, 1920*1080
  • 4*Facebook/Instagram story 15 sek. 9:16, 1080*1920 (det var før Instrgram forlængede deres story til 30 sek.)
  • 1*Youtube (Instream) 16:9 6 sek.

Se mere om de forskellige formater til de forskellige platforme her:

Reklamefilmsoptagelsen

På optagedagen, fredag, startede vi med at snakke dagens program igennem. Fra ISOfilm var vi A-videografen, teknisk assistent samt producer. Pixizoo stillede med deres marketingansvarlige, statist “mor” og barn, samt et par ekstra folk der kunne gå til hånde, og sørge for de rigtige rekvisitter på det rette tidspunkt.

Og så gik det løs….

Det perfekte ved at arbejde med et mindre barn er, at på et tidspunkt bliver barnet træt og skal have sig en middagslur. Det passede perfekt, med at hele holdet kunne få sig en hyggelig og velfortjent pause, og lidt godt til maven.

Efter en god lur (Hvilket man jo egentlig også godt selv kan trænge til af og til) fik vi resten af optagelserne i kassen.

Da huset atter var ryddet, og i nogenlunde samme stand som vi modtog det, pakkede vi alt vores grej sammen og kørte retur på kontoret.

Redigering af reklamefilmene

Her blev materialet loadet ind, og der blev sikret en backup. Og nu gik redigeringen i gang. Hen over hele weekenden gik Morten i osteklokke, og redigerede på livet løs. TV reklamen fik førsteprioritet, da det var denne der hastede mest. Men allerede under optagelserne havde han tænkt de forskellige formater ind, så han vidste de forskellige beskæringer dette krævede, ville være til at arbejde med.

Mandag formiddag fik vi fint besøg på kontoret hos ISOfilm, da den ansvarlige fra Pixizoo kiggede ud til os, og så TV reklamen igennem med Morten. De småjusteringer der skulle laves blev aftalt og fikset, og speaken blev bestilt til indtaling.

Herefter redigerede Morten de øvrige versioner, og de blev sendt til gennemsyn ved Pixizoo, gemmen vores gennemsynsprogram FrameIO. I dette program kan man kommentere på det eksakte tidspunkt i filmen man ønsker, og kan endda tegne og lave noter i selve filmen -skide smart!

Tirsdag modtog vi den indtalte speak fra den valgte professionelle speaker. Denne blev lagt på, og der blev lavet “foleys” som er en seperat lydside, hvor der kommer ekstra effekter på. I dette tilfælde var det blandt andet barnelatter og en pruttelyd….

Herefter blev reklamen endelig godkendt af kunden, hvorefter vi, ISOfilm uploadede den i det påkrævede format til TV2’s reklameplatform.

Onsdag til fredag gik tiden med at producere samt nusse de forskellige SOME versioner til, med både lydside og .srt undertekster (vil du vide mere om undertekster, så se her)

Fredag modtog Pixizoo en samlet overførsel med samtlige versioner, inkl. undertekster. Her kan du se lidt af de forskellige:

Reklamefilm SOME 1:1
Youtube reklame 16:9, 45 sekunder

Se mere om produktion af reklamefilm her:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gode tips og tricks fra os fra ISOfilm, eller fra spændende
gæste bloggere med stort “know-how” indenfor markedsføring med video

  • Video i din markedsføring

    Få ti tips til hvordan du bedst bruger video i din markedsføring

  • Ved tilmelding accepterer du at modtage e-mail markedsføring fra ISOfilm
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.