Nu har du fået produceret en film, og det er tid til at den skal ud og leve.
Men hvor og hvordan gør man så bedst det.
Det vigtige er at få filmen uploadet og delt på den rigtige måde, på de rigtige platforme.
Inden du gik i gang med at producere din film, lagde du muligvis en strategi for hvilke(n) platform den var tiltænkt primært, men derfor kan de jo også bruges andre steder.
Her er nogle af de platforme og medier hvor der vil være en virkelig god ide at ligge din film:
Facebook:
Upload din film direkte til facebook. Brug ikke link fra Youtube, men upload direkte via Facebooks egen platform, og HUSK at uploade din .srt undertekstfil sammen med filmen. Her er en guide i hvordan.
Tænk evt. både i Story, organisk og sponsoreret (betalt)
Og så er det en virkelig god idé at tagge løs… Altså sørg for at tagge de mennesker og firmaer der har været en del af produktionen. Både de der medvirker i filmen, og Bente, der serverede den fantastiske frokost, og selvfølgelig også meget gerne os, ISOfilm, hvis det er en film vi har været med til at producere.
Hvis du vil vide mere om hvordan du producerer en film der rammer skarpt på facebook, så se med her.
LinkedIn:
Upload din film direkte til LinkedIn. Brug ikke link fra Youtube, men upload direkte via LinkedIns egen platform, og HUSK at uploade din .srt undertekstfil sammen med filmen. ( Der er et link til en guide 8 linjer oppe)
Her er en betydelig mere detaljeret guide i videoer til LinkedIn fra A-Å
Og så er det igen en virkelig god idé at tagge løs… Altså sørg for at tagge de mennesker og firmaer der har været en del af produktionen. Både de der medvirker i filmen, og Bente, der serverede den fantastiske frokost, og selvfølgelig også meget gerne os, ISOfilm, hvis det er en film vi har været med til at producere.
Det er også en god idé at bruge de relevante #. Både i forhold til indholdet i filmen, samt jeres virksomhed og samarbejdspartnere på produktionen.
Youtube:
Ud over at du kan bruge et link til din film på Youtube, i din mail eller i en IFrame på din hjemmeside, så er Youtube et af de medie der giver mest SEO værdi. Her er en mere udførlig guide i at få bedst mulig SEO værdi via dine film på Youtube: https://www.isofilm.dk/tips-og-tricks/youtube-videoer-faa-mere-ud-af-dem-med-optimering/
Og her er guiden til det med underteksterne: https://www.isofilm.dk/seo/undertekster-til-facebook-og-youtube/
Mailsignatur:
Din e-mail ryger ud til rigtig mange mennesker…. Prøv bare at gå i din sendt post og se en uge tilbage. Så et nemt sted, så få lidt ekstra opmærksomhed til din film, er at ligge et link til den her.
Du kan gøre det enten blot som tekstlink, eller som et billede der er klikbart. Hvis du bruger billedet, vil det være rigtig godt at indsætte en grafisk playknap på billedet, samt evt. en tidslinje der viser hvor lang filmen er i bunden af filmen. Det øger klikraten betragteligt, at seeren på forhånd ved at der er tale om en film, og hvor lang tid den varer.
Hjemmeside:
At din film skal på din hjemmeside er vist nærmest en selvfølge (afhængig af filmens type). Desværre oplever jeg stadig af og til kunder der, efter noget tid, ikke helt syntes at filmen har fået den opmærksomhed den fortjener på deres hjemmeside. Når jeg så dykker ned i det, ser jeg at filmen ikke er lagt på den primære landing page, eller endnu værre, at den blot ligger som et tekstlink ala ”Se vores film her”, uden nogle former for visuel attention grabber.
Personligt er jeg rigtig vild med at der laves en version af filmen uden lyd, som embeddes i hjemmesidens headder. Denne ”teaser” kan gøres klikbar, og det at der er et link til en decideret præsentations eller brandingfilm, kan yderligere fremhæves med en grafisk playknap (Lidt som jeg anbefaler i mailsignaturen)
Her er lidt ekstra tips til den optimale film på hjemmesiden: https://www.isofilm.dk/seo/video-paa-hjemmesiden/
Ud over overstående kan du også tænke i:
Intranet: Del den nye film med kolleger og medarbejdere, og få dem til at dele
SOME: Der er mange flere sociale medier end Facebook. Hvad med Snapchat, Twitter, Instagram mv…
Facebookgrupper der har interesse for dit brand/produkt: Vi producerede produktfilm for nogle landbrugsmaskiner. De fik flere tusinde likes og virkelig meget opmærksomhed, i grupper for landmænd og maskinarbejdere.
Nu har du lidt at gå i gang med – Så er jeg sikker på at din film får den positive opmærksomhed den fortjener.
Med venlig hilsen/ Best regards
Lykke Schultz
+45 23 63 99 25
nb. Vil du blive bedre til selv at producere dine film, så er vores videokursus måske noget for dig. Se mere her.